onsdag den 11. oktober 2017

Lille pus i moderen der

Jeg er normal i femten dage

På dag 16 starter sindssygen

Den evige endeløse gentagelse

Det lille afhængige pus som ligger der og venter

Se mig! Jeg er klar! Jeg er modnet! Jeg er frigivet!

Sådan råber det

Jeg kan høre det

Konstant i firetyve timer

De endegyldige altafgørende timer

Jeg gør mig til og lægger mig på sengen

Kalder kælent på ham

Men han fatter jo ikke en skid

Jeg kalder igen og så kommer han

Det lille pus giver mig overskud til at overgå mig selv

Men ligesom alt håb var størst

Trækker han sig ud

Sindssygen kommer til syne

Jeg bliver rasende

Lukker mig inde på badeværelset

Men han fatter jo ikke en skid

Nu har jeg kun 20 timer tilbage

Det lille pus råber højere nu:

Du må ikke lade mig dø! Du må ikke lade mig gå til grunde!

Jeg gentager proceduren

Denne gang lykkedes det og det lille pus takker mig

Men sindssygen stopper ikke her 

For nu starter fjortensdagspinen

København

Jeg hader din stemme og din sprog

Dit arrogante afkom er det værste

København, din allerskarpeste krog

Har taget sit greb om min kæreste



København, din overdøvende larm


Det evige løb i dine gader

København, din lange strakte arm

Er blot én af de ting jeg hader




Kom ned fra den der piedestal

Når du alt fantastisk fjerner

Har du aldrig før hørt hanegal?

Eller set en himmel fyldt med stjerner?



Jeg mangler ham her i mit land

Hvor der er råd og plads og varme

Han er kun til låns, min politimand

For der er hul imellem mine arme



Han hører til hvor der er fred og ro

Hvor man kan regne med hinanden

På den rigtige side af den store bro

Aflever ham nu, for fanden! 

En uge og en dag

Jeg fik kun en uge og en dag

Hvor jeg var alt hvad jeg skulle være

Hvad der skete på den ottende dag

Var langt mere end jeg kunne bære



Jeg fik kun en uge og en dag

Hvor alt var økologisk og parfumefrit

En identitet i frydefuld forvandling

Indtil skarpretteren tog sit snit



Jeg fik kun en uge og en dag

Til at forestille mig et liv derinde

Nu må jeg væbne mig med mandsmod

Men jeg er jo kun en kvinde



Jeg fik kun en uge og en dag

Indtil min krop og jeg blev fjender

Jeg drømmer om en genforening

En dag når lykken pludselig vender

mandag den 2. oktober 2017

Et hjem som ikke var mit

Det var et hjem som ikke var mit

Det tilhørte den mand hvis hjerte jeg fik

En mand så umådelig svær at nå 

Et hjerte forsejlet bag lås og slå



Første gang var i skammens daggry

Mine mørkrendte øjne i syndernes by

I min skygge stod en anden mand

Lykkelig og naiv i et andet land



Men den stille snorken fra fristelsens skind

Slog hurtigt den anden ud af mit sind

Kravlede blot under benægtelsens dyne

Hvor sund fornuft slippes af syne



Han duftede af mandesved og magt

Jeg opgav alt for den skødesløse akt

Den nat vi lod som om vi var frie

Den nat jeg for evigt skulle fortie



Da solen alt for hurtigt stod op

Skulle jeg efterlade min egen krop

Hjem til et liv som gjorde mig grå

Og mindede mig om alt det man ikke må



Jeg befandt mig der i fjorten hele dage

Indtil mit hjerte begyndte at plage

Det råbte til mig, som kun et hjerte kan

”Du elsker jo en anden mand”



Og nu står mit navn også på hans dør

Hjemmet er det samme, men intet er som før

Du var en nat i skam og tidsfordriv

Nu er du mit hele liv 

mandag den 18. september 2017

Kære dig

Kære dig der tog mit barn

forbandede dig der tog min lille

jeg vil give dig min højre arm

hvis der ikke var så fucking stille



Kære dig der tog min drøm

der er noget du skal vide

lyt til den her klagestrøm

fordi du lader mig lide



Du skal vide jeg var klar

til rolleskift og ømme patter

til hundrede år med kommende far

til økoliv og hjertelatter



Var det meningen du skulle ramme mig

jeg var lige som jeg skulle være

skød du pilen den forkerte vej

hvad mere skal jeg lære



Kære dig som alting ser

dig der stjal fra min mave

giver du mig en chance mer’

der er ikke noget jeg hellere vil have

Black Crow

Jeg er aldrig alene

always followed by the black crow

bider mig når jeg er ved at smile

then I want to move, it steps on my toe



Sidder altid på min skulder

whisper to me what I already know

vejer et ton på min skulder

will I ever get rid of the black crow?



Flyver rundt om mit hoved

giving me nightmares even then I’m awake

siger jeg kunne gøre det bedre

reminding me that I made a mistake



Den skræmmer livet ud af mig

tells me things I can’t say out loud

følger efter mig overalt 

like a big rainy cloud



Jeg er aldrig alene

always followed by the black crow

måske kan jeg løbe fra den en dag 

and tell him I told you so

Du er dygtig

Du er dygtig til dit arbejde

Dygtig til at køre bil

Dygtig til at bolle

Du er den bedste på arbejdspladsen

Din pik er den største jeg har set

Skal jeg ikke lave kaffe

Du har jo haft en lang dag

Du har gjort en forskel

Du er et forbillede for så mange

Jeg glemmer at sige

Det er godt du har mig

Som hjælper guider motiverer vejleder forguder

Jeg siger jeg elsker dig

Men kun så du siger det tilbage

Den hænger i luften

Det summer

Sig nu noget

Skal jeg ikke lave kaffe

Hov det har jeg lige sagt

Jeg stopper med at tænke på det i morgen

Og så siger jeg det igen

Bliver ked af det

Smiler

Hjælper guider motiverer vejleder og forguder