Et hjem som ikke var mit

Det var et hjem som ikke var mit

Det tilhørte den mand hvis hjerte jeg fik

En mand så umådelig svær at nå 

Et hjerte forsejlet bag lås og slå

Første gang var i skammens daggry

Mine mørkrendte øjne i syndernes by

I min skygge stod en anden mand

Lykkelig og naiv i et andet land

Men den stille snorken fra fristelsens skind

Slog hurtigt den anden ud af mit sind

Kravlede blot under benægtelsens dyne

Hvor sund fornuft slippes af syne

Han duftede af mandesved og magt

Jeg opgav alt for den skødesløse akt

Den nat vi lod som om vi var frie

Den nat jeg for evigt skulle fortie

Da solen alt for hurtigt stod op

Skulle jeg efterlade min egen krop

Hjem til et liv som gjorde mig grå

Og mindede mig om alt det man ikke må

Jeg befandt mig der i fjorten hele dage

Indtil mit hjerte begyndte at plage

Det råbte til mig, som kun et hjerte kan

”Du elsker jo en anden mand”

Og nu står mit navn også på hans dør

Hjemmet er det samme, men intet er som før

Du var en nat i skam og tidsfordriv

Nu er du mit hele liv