onsdag den 15. februar 2017

Jeg tror jeg er gravid

Jeg tror mine vinduer er utætte

Gardinet svajer så mærkeligt frem og tilbage

Det summer i min lejlighed

Som om jeg har tændt noget og glemt det

Jeg har siddet her i 4 timer nu 



Jeg tror jeg er gravid

Det tror jeg hver måned

Jeg har testet fire gange nu

Negativ

Ikke engang en lille antydning

Og alligevel håber jeg

Håber på noget andet
  
Jeg tester igen i morgen



Folk i opgangen går ind og ud

Hoveddørens rytme kaster foragt på anden sal

De sætter sig ud i deres biler og kører

De har travlt med at blive regnet med  



Jeg tænkte kun på noget andet i et minut

Og nu kan jeg mærke noget vådt

Hvis det er blod vil jeg græde

Jeg vil græde så højt at naboen hører mig

Hun vil tænke på at banke på

Spørge om jeg er ok

Og jeg vil sige at jeg har mistet 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar