Forrådt

Du siger at det ikke er så slemt

At min sorg den snart må høre op

Men det var jo heller ikke dig

Som blev forrådt af din egen krop

Du siger at vi prøver igen

Og lægger mit hoved på dit bryst

Men at være det lille liv foruden

Det kender ingen trøst

Jeg blev forrådt af mit kød og blod

Og du siger det går over

Men det var ikke dig der skyllede ud

Så pas på med hvad du lover

Nu vender du mig skulderen

For du er træt af at jeg græder

Men hvordan skal jeg hænge sammen

Når min krop er en forræder

Hvis du går

Hvis du går fra mig nu er det sidste gang du hører min stemme

Det er sidste gang du sætter dine fingrer i mit blonde hår

Og alt hvad der engang var mig, vil du hurtigt gå og glemme

For jeg vil ikke længere eksistere, hvis du går



Verden krympede da vi valgte at stå side om side

Tror du virkelig at den vil vokse, hvis du går fra mig?

Skal vi leve hver for sig, så vil en af os lide

Og alle ved at det ikke bliver dig



Så nu siger jeg det lige ud, ligesom jeg plejer

Hvis du går skal en af os dø

Og selvom du mit hjerte for evigt og altid ejer

Så ville jeg drukne det i sorgens sø



Eller måske er det dig jeg ville dræbe

Kvæle dig i min kærlighed, indtil du bleg og stille lå

Give dig et sidste kys på din kolde, blåsorte læbe

Glemme du engang var min, og vende mig og gå



Men hvorfor er det at jeg græder

Over noget som måske aldrig sker

For du går jo slet ingen steder

Du er jo stadig lige her 

Mit hjertes sidste blod

Det første var rødt og rent 

Så rødt som rød kan være

Lamslående rent 

Det var smukt mit blod

Men det var ikke det jeg søgte

Det blev ikke til noget

Jeg måtte vente

Det sidste var brunt 

Det kom ud i små klumper

Jeg lod det ramme papiret

Og så blev det til bogstaver

Bogstaverne blev til ord

Ordene blev til vers

Versene blev til strofer

Stroferne blev til denne bog

Så tak

Tak fordi du læser mit hjertes sidste blod 

Min endegyldige frygt

Du tog din pistol og satte den for mit hoved

Den dag du besluttede dig for at blive min endegyldige frygt

Du satte den i tindingen med strakte arme

Et stålfast blik og et fast greb

Den satte sig fast som tvivlens igle

Fremmedlegemet groede sammen med det som var mig

Som om jeg behøvede den for at være i live

Og du står der stadig efter alle de år

Det samme blik, det samme greb, de samme strakte arme

Lige meget hvad jeg gør

Så kan jeg mærke den pistol for mit hoved

Ladt og klar til at gøre en ende på alt

Jeg ville aldrig være din dødsleg foruden

Den for mig til at glemme i morgen

Jeg lader ikke et eneste sekund gå til spilde

Jeg håber aldrig at dine arme bliver trætte

Jeg håber aldrig du mister dit greb

Jeg håber aldrig du løber tør for ammunition

Jeg håber aldrig du lader mig gå

Du tog din pistol og satte den for mit hoved

Den dag du besluttede dig for at blive min endegyldige frygt

Hvis vinteren bliver for hård og dine hænder for kolde

Hvis vinden blæser dit blik væk fra mig

Hvis din pistol længes efter andre formål

Så håber jeg du vil trykke først

En etværelses lejlighed

Nogle dage kan vi ikke engang lide hinanden

Vi er to fremmede under samme tag

Jeg tænker på hvad der nogen sinde har bundet os sammen

Hvad jeg nogensinde har kunnet lide ved dig

Og hvis du nu var en fremmed mand

Så ville jeg gå forbi dig og tænke:

Sikke en idiot

Og du ville stensikkert tænke det samme

Nogle dage har jeg kun lyst til at skride

Bare skride og efterlade alt

Jeg ville ikke engang tage min tandbørste med

Jeg ville bare købe en ny

En ny af alt

Jeg ville få en etværelses lejlighed

Indrette den med store gulvtæpper

Hundredvis af puder i sarte farver

Levende lys i alle vindueskarme ud til gaden

Kæmpe store planter i forskellige potter

En pudderfarvet sofa og et marmor sofabord

Bøger i farveorden og abstrakte malerier

Og alle der gik forbi nede på gaden ville tænke:

Gud hvor hun hygger sig deroppe

I mit køkken skulle der kun være én af hver

For der var jo kun mig

Ikke en eneste g-streng i min skuffe

For der var jo kun mig

Ikke noget kød i mit køleskab

For der var jo kun mig

Ingen barberskraber i håndvasken

For der var jo kun mig

Jeg ville hører musik uden dig

Jeg ville se fjernsyn uden dig

Jeg ville spise mad uden dig

Jeg ville vælge tøj uden dig

Jeg ville klippe mit hår uden dig

Jeg ville være fri uden dig

Nogle dage er jeg så tæt på at jeg bliver bange

Jeg forestiller mig selv i den etværelses lejlighed

Tøffe rundt der og passe mig selv

Nyde dagen med kaffe i nattøj

Men ligeså snart mørket falder på

Og jeg sidder der alene på min pudderfarvede sofa

Nulre mine tær i mit store gulvtæppe

Kommer i tanke om at jeg ikke har sagt noget hele dagen

For der er jo kun mig

Så ville jeg bytte det hele tilbage igen

For at sidde derhjemme sammen med dig

Jeg kigger på dig, din store idiot

I dag vælger jeg dig

Men kun fordi jeg vælger ensomheden fra

Den der elsker mindst har magten

Man elsker enten mest eller mindst

Der er ikke noget helligt smørhul

Andre folk ved det måske ikke

Men jeg har altid vidst det

Den der elsker mindst har magten

Jeg vidste det som 12-årig

Jeg sendte et kærestebrev til mig selv

Skrev hilsen Mathias og viste det til pigerne

Mathias hørte det

Han græd som pisket

Jeg græd også lidt

Er det virkelig så slemt at elske mig?

Alligevel stak jeg klør fem under dynen samme aften

Dér vidste jeg det

Den der elsker mindst har magten

Engang var det mig der elskede mindst

Jeg havde alting under mig, som en anden kejser

Jeg hadede hvert sekund af det

Jeg stoppede med at kæmpe

Jeg holdt op med at være mig

Jeg dur ikke til at have magten

Det strider imod min genetik

Jeg er underdanig

Jeg er sårbar

Jeg er desperat

Jeg er skrøbelig

Jeg er magtesløs

Jeg er lille

Dét er mig

Der var engang jeg troede på det

At man kunne elske hinanden lige meget

Engang når man fandt den rette

Men nu har jeg dig

Og du er så tæt på som man kan være

Men vi elsker ikke hinanden lige meget

Det må være umuligt

Ligesom at slikke sig selv på albuen

De fleste kan ikke

Nogle få kan

Men kun i en meget ubehagelig position

Man prøver ikke engang

Og efter dit navn blev tatoveret på mit hjerte

Er jeg ikke engang interesseret

Jeg elsker dig mest

Du elsker mig mindst

Magten ligger hos dig og kun dig

Og jeg har aldrig været så levende som nu

Din magt gør mig endnu mere mig

Den der elsker mindst har magten

Gudskelov for det

Lille pus i moderen der

Jeg er normal i femten dage

På dag 16 starter sindssygen

Den evige endeløse gentagelse

Det lille afhængige pus som ligger der og venter

Se mig! Jeg er klar! Jeg er modnet! Jeg er frigivet!

Sådan råber det

Jeg kan høre det

Konstant i firetyve timer

De endegyldige altafgørende timer

Jeg gør mig til og lægger mig på sengen

Kalder kælent på ham

Men han fatter jo ikke en skid

Jeg kalder igen og så kommer han

Det lille pus giver mig overskud til at overgå mig selv

Men ligesom alt håb var størst

Trækker han sig ud

Sindssygen kommer til syne

Jeg bliver rasende

Lukker mig inde på badeværelset

Men han fatter jo ikke en skid

Nu har jeg kun 20 timer tilbage

Det lille pus råber højere nu:

Du må ikke lade mig dø! Du må ikke lade mig gå til grunde!

Jeg gentager proceduren

Denne gang lykkedes det og det lille pus takker mig

Men sindssygen stopper ikke her 

For nu starter fjortensdagspinen