mandag den 18. september 2017

Kære dig

Kære dig der tog mit barn

forbandede dig der tog min lille

jeg vil give dig min højre arm

hvis der ikke var så fucking stille



Kære dig der tog min drøm

der er noget du skal vide

lyt til den her klagestrøm

fordi du lader mig lide



Du skal vide jeg var klar

til rolleskift og ømme patter

til hundrede år med kommende far

til økoliv og hjertelatter



Var det meningen du skulle ramme mig

jeg var lige som jeg skulle være

skød du pilen den forkerte vej

hvad mere skal jeg lære



Kære dig som alting ser

dig der stjal fra min mave

giver du mig en chance mer’

der er ikke noget jeg hellere vil have

Black Crow

Jeg er aldrig alene

always followed by the black crow

bider mig når jeg er ved at smile

then I want to move, it steps on my toe



Sidder altid på min skulder

whisper to me what I already know

vejer et ton på min skulder

will I ever get rid of the black crow?



Flyver rundt om mit hoved

giving me nightmares even then I’m awake

siger jeg kunne gøre det bedre

reminding me that I made a mistake



Den skræmmer livet ud af mig

tells me things I can’t say out loud

følger efter mig overalt 

like a big rainy cloud



Jeg er aldrig alene

always followed by the black crow

måske kan jeg løbe fra den en dag 

and tell him I told you so

Du er dygtig

Du er dygtig til dit arbejde

Dygtig til at køre bil

Dygtig til at bolle

Du er den bedste på arbejdspladsen

Din pik er den største jeg har set

Skal jeg ikke lave kaffe

Du har jo haft en lang dag

Du har gjort en forskel

Du er et forbillede for så mange

Jeg glemmer at sige

Det er godt du har mig

Som hjælper guider motiverer vejleder forguder

Jeg siger jeg elsker dig

Men kun så du siger det tilbage

Den hænger i luften

Det summer

Sig nu noget

Skal jeg ikke lave kaffe

Hov det har jeg lige sagt

Jeg stopper med at tænke på det i morgen

Og så siger jeg det igen

Bliver ked af det

Smiler

Hjælper guider motiverer vejleder og forguder